Tilbage til Byrodet.dk

Velkommen til:

Lykkelisten Lige Venstre

Se Folder
Se Plakater:
”Stem ved siden af”
”En lige Venstre!”
”ikke fra piller!”




Slogans der gør dig lykkelig:

Lykke kommer ikke fra piller & lighed kommer ikke fra venstre!
God tid!
Stop depressionen!
Listen der gør dig gladere!
bliv levende
stem ved siden af
Pil Bushemanden ud & fyr fjog!
Knockout til ortodoksiet
Omlæg DK til økologi!


Kort om os:

Bliv lykkelig!
Det forekommer os ofte
at vi lever i et samfund af deprimerede robotter, det er vores mål at anspore folk til at slå sig løs og opføre sig anderledes end det ofte ser ud til at være bestemt for dem at gøre, det er målet at øge den meningsløse livsglæde, for livet er fantastisk! Alt for mange sidder i små dødssyge lejligheder og kukker af ensomhed eller depression, vi tror på at samfundet er sygt & at der findes anden medicin end piller.
Vi tror at den bedste medicin er at få alle folk til at tage del i hele deres virkelighed, det vil sige medmennesker, bygninger alle omgivelser.
Vi tror det er muligt at forestille sig verden på en helt anden måde & begynde at skabe den, det eneste det kræver er at folk tør tro på noget bedre og deltage, i stedet for at brokke sig...
Velkommen til lykkelisten lige venstre!

Frihed til de unge!
til alle der fylder 18: Gratis bolig eller 1 million nu!

Uddannelse:
Lav en skole der fokuserer på at lære børnene selv at lære & leve deres liv lykkeligt i stedet for at fokusere på at skabe deprimerede skatteydere i en fremtid fjernt for børnene. -Lær at leve livet, lav en lykkeskole!
Arbejdsrobotter er ikke målet! Fjumreår hele livet.
Genindfør fri ungdomsuddannelse
Stop hjernemasseproduktionen & tænk jer om!

Lighed
Mindre arbejde til flere
Stop uligheden
Ligestilling til mænd
åbne grænser

bolig:
Stop prestige byggerierne
-reel indfødsret til alle; dvs. alle har lov til at være her GRATIS!
Flere Fristeder!
stop alle afbetalinger på dit boliglån 1/7 2006, så gir vi et hus!

Traffik

Bilfri områder -Stop traffiken & luk børnene ud!
gratis offentlig transport
græs på gaderne, flere omveje

Stat
En stat for mennesker
Et rets & skattesystem, der ikke favoriserer folk med råd til advokat & revisor.
Udvidet decentraliseret demokrati, med flere lokale beslutninger & flere stemmemuligheder.
Skole & medier, der ansporer til at tænke selv

Fik du lykkepillen galt i halsen?
Vi mener godt at kunne udgør et alternativ til en ca. 10 mg pille, der efterhånden er blevet en dårlig kompensation, for alle de mislykkede forsøg på at leve op til vestens konkurrence orienterede succes kriterier. Med en vision om en mere kontemplativ og afslappet verden, med plads til refleksion og frihed til at udtrykke dit eget unikke jeg uden omverdenens fordømmelse.
Skal mennesket masseproduceres så vi passer til et konceptionaliseret A-hold og alle nuancer forsvinder? Et samfund der kun kan rumme et folk, der er standartliserede og unden mulighed for fri personlig udfoldelse er fattigt og intet orginalt kan gro ud af det. Langt de fleste ønsker en niché hvor de kan blomstre i fuld flor og det burde ikke være samfundet der bestemmer blomsternes farver, men giver den rette næring til planterne.

Demokrati:
Demokratiet ser ud til at bære sin egen modsigelse; hvordan kan man tale om et frit valg, og hvad er et frit valg? Det kræver f.eks. utrolige anstrengelser for mig som menneske at overbevise mig selv om at jeg kan tage et frit valg. Derfor må det være et element i enhver demokratisk debat at folk må prøve at gøre sig klart hvorfor de tænker som de gør, før man kan tage noget der minder om et frit valg. Medier, skoler og borgere er ansvarlige for en mere fornuftig debat.
For at demokratiet skal have en styrke er det nødvendigt at befolkningen føler sig motiveret til at deltage, det kan bla. ske ved at magten bredes mere ud, og at man kan tage større beslutninger lokalt, uden at komme i kamp med stat eller kommune. Det er vores synspunkt at det burde være muligt at stemme med om mange flere nationale & lokale beslutninger.

Lighed der giver Frihed
Vi mener at det er en menneskeret at have lov at være på den jord man er født på, det er det bare ikke. Derfor foreslår vi en model, der uden at ændre for radikalt i samfundet, formentlig ville kunne fordele landets værdi på en mere rimelig & mindre ressourcekrævende måde.
Vi går ikke ind for at enhver ejendom skal deles, men i og med at vi alle er født på jorden finder vi det kun rimeligt at den deles. I og med at enhver plet grund har en grundværdi, er vores idé at alle har ret til deres andel af grundværdien, uden dog at ændre nuværende udstykninger. Værdien er simpelthen landets arealværdi delt med antal indbyggere, et tal der årligt kan gøres op. Bruger man mere plads en hvad der tilkommer en må man betale leje af det til statskassen, der fordeler pengene videre til dem der sidder på mindre grund. På den måde tror vi at det vil være muligt at slippe af med mange udgifter til overførselsindkomster.
Det vil så være muligt for folk at være frie til at bebo deres grund, uden at skulle betale til nogen, vi mener at den øgede frihed vil motivere mange til at bo på måder der kan give mere glæde. Konkret kunne man starte med at skabe flere brugerstyrede steder, eller fristeder.
Under alle omstændigheder går vi ind for en lighedsskabende omstrukturering, det kunne være gratis bolig, borgerløn eller 1 million til ejendom til alle der fylder 18.

Arkitektur:
Vi er vandt til at bygninger bliver bygget som store kasser man flytter ind i og betaler for at sidde i. Vi vil hellere have en mere human og organisk arkitektur som beboerne selv deltager i og som smitter af på beboerens velbefindende.
Vi finder det skrækkeligt når man først ser et nyt prestigeprojekt, tegnet med træer & mennesker omkring. Når det er bygget står der en dødssyg bygning i beton, stål & glas, uden mennesker omkring, og med små visne pinde der skulle have været træer, men som ikke kan voxe i grus med traktose efter entreprenørens kørsel.

Traffik:
Der er bygget et net af traffikårer hvor folk ræser frem og tilbage, det er så tæt at man bliver nødt til at lukke børnene inde, derfor synes vi at det er på tide at fjerne så godt som al trafik fra midtbyen. Lav bilfri områder, og begræns kørslen til ganske bestemte tider, på den måde skåner vi både miljøet & får ufatteligt meget plads til liv i byen.
Alt offentlig traffik burde være gratis og bedre, det ville spare millioner i den anden ende for naturen, i brændstof & udgifter til veje & parkeringspladser

Skolen:
Stop depressionen, -lav en lykkeskole! Børn må hjælpes til at finde lykke i livet, med alt hvad det indebærer, så vi får gladere mennesker der kan hjælpe hinanden.
Vi synes det er en kende for surt at være ung, unge bliver pacet igennem skolen, kommer ud uden en eneste klink på lommen, og er på en måde tvunget til arbejde for overhovedet at have et sted at være.
Skolen undrede os meget, og gør det stadig, vi går ind for at stoppe ensretningen så meget som muligt, således at børn får lov at lave egne projekter, og kun dem der har brug for det får lidt kortere snor.
Selv husker jeg tidligt min undren over at være i et system der fjernede fokus fra kontrol over mit eget liv til en fjern fremtid 10-20 år fremme. Vi synes at mange kommer handicappede ud af skolen, idet de færreste lærer at klare sig selv, være kreative, og være praktiske.
Det er sjovt nok et velkendt faktum at børn lærer mange gange langsommere ved at sidde på en stol bag et bord, hverken krop eller hjerne er bygget til at lære på den måde, derfor favoriseres dem der tilpasser sig den virkelighed. Det er også et faktum at børn og alle andre for den sags skyld lærer meget hurtigt så snart de fatter interesse for et projekt.
Så vidt vi kan se fører det for manges menneskers vedkommende til at folk har meget svært ved at tage livet i egne hænder & derfor livet igennem er afhængige af faste rammer, det kan være en lærer, arbejdsgiver, sagsbehandler eller lignende der fortæller dem hvad de skal. Mange går simpelthen i stå uden, nogle bliver deprimerede...
Vi ser dog positivt på nogle af de tiltag & forsøg der er gjort for at forbedre folkeskolen, men synes det er en stor fejl at sende børn tidligere i skole!
Fri uddannelse er en god ting i det danske samfund. Det sørgelige er bare at selv her er der en stor chance for at din frie tankegang bliver indoktrineret til at godttage det bestående og ikke give grundstene til at nytænke sin verdensforståelse.



Kandidater:


Sander Tin Rosenkilde Nielsen

mail: nielsensander@hotmail.com

















Louis Frischknecht Jensen

mail: